BLOB PROJECT
In collaboration with Vladas Suncovas
Shown as part of Captive Portal, local-online, 2014
Vi har to store, åbne rum her. Hvert skur er mindst 10 kvm. Kan vi ikke finde en bedre funktion til dem?
Hud bliver meget løst efterhånden som man bliver ældre. Jeg kan ikke se op.
Ja, Else, det må vi alle vænne os til.
Kan vi komme tilbage til sagen?
Var det en joke? Jeg tager din hud og folder den ind over mig selv, så kan jeg gemme mig i den. Jeg kan køre på din cykel, hjælpe dine børn af med skoene, mens du sidder her!
Det er også mit håb at vi kommer tættere på hinanden.
Diskussionen bliver pludselig en anden da Birgit hæver stemmen.
Jeg skal aldeles ikke være tættere på dig! Jeg ved du lytter til mig gennem væggen.
Det er ikke mig der lytter. Man kan bare høre alt hvad I foretager jer derinde! Væggene er også blevet så pokkers tynde efterhånden, det er det samme med lofterne. Lyden strømmer bare ind til mig.
Påstår du at du ikke en gang imellem lægger øret til når vi spiser middag?
Jeg påstår ingenting, jeg påstår ikke engang jeg kan lugte stegen, smage kartoflerne der suges ind i mit tandkød mens du tygger og smasker. Som en svamp!
Erling suger læberne sammen til en lille rynket citronmund, spiler øjnene op. Han suger indtil læberne får en bleg kulør. Formanden kigger træt ned i papiret.
Det er rigtigt, væggene er blevet tyndere. Det er er en nødvendig overgangsfase fra A til B. Det tager bare lige lidt længere tid end vi havde planlagt.
Men hvornår bliver det færdigt? Jeg kan ikke sove om natten. Jeg kan høre ham der min overbos dystre tanker, jeg føler jeg skal gribe ind, men kan det ikke endnu, vel? Næ nej, der må ventes til materialet er groet færdigt.
Det er svært når nogle holder sig sådan for sig selv, men giv det lidt tid endnu. Med den nye fællesordning bliver alt nemmere, mere samlet som i én organisme.
Ja, jeg kan ikke vente på at mine celler får groet sig sammen med bygningens celler og jer allesammens celler, så jeg slipper for det her forbandede lort!
Alle kigger på Lars, der pludselig er blevet vred, men ikke over nogen bestemt.
